Crazy Chips

 

Rebel Food siger . . .

Crazy Chips serverer deres helt egen version af den klassiske engelske Fish & Chips. Alexandra og Marius har sammen kastet snøren ud og med høje ambitioner har de sat sig for, at søsætte den bedste fish & chips på det danske street food-marked – og vi synes bestemt, at de har hevet den i land! Faktisk vil vi sige, at Crazy Chips leverer den lækreste omgang fish & chips, som vi nogensinde har smagt.

Alexandra og Marius bruger udelukkende bæredygtig og frisk fisk som er MSC-certificeret, hvilket kan smages i deres fish & chips. Men det er i lige så høj grad den sprøde beignetdej, den hjemmelavede tartarsovs og de gyldne pomfritter, som gør dig helt (sk)ør af glæde!

Menu

Fish & Chips

  • Frisk og bæredygtig fisk i sprød beignetdej, lavet på stærk og mørk øl
  • Hjemmerørt tartarsovs eller chilimayonnaise
  • Særligt krydrede pomfritter med parmesan eller lagret cheddar

Crazy Chips siger . . .

Hvis du synes at det lyder lidt skørt, at en stuntmand og en forretningskvinde er gået sammen om at lave fish & chips fra en food truck, så forstår vi dig godt. Men når du først har sat tænderne i vores sprøde fish & chips og dyppet den i vores hjemmerørte tartarsovs, så kommer du hurtigt på andre tanker. Vores mission er nemlig, at skabe den bedste fish & chips (med et tvist), som du kan finde på et dansk street food-marked i København.