De bedste idéer: Natmad til konfirmation, bryllup og fest

Hvad serverer man til natmad?

Natmad kan være en sjov størrelse, for som regel er det ikke den store sult der rumsterer når klokken slår natmadstid til festen. Men man ender jo alligevel altid med at tage for sig af retterne og måske man var lidt sulten alligevel…? Natmad er mange steder traditionsbunden i pølser, hotdogs, franske hotdogs, pølsehorn mv. og det med god grund, for vores cravings vil gerne tilfredsstilles når mørket har sænket sig og promillen måske nok er lidt høj. Men der findes mange andre typer af serveringer, der opfylder helt de samme behov. Ens for disse er at de skal være smage fulde, der skal være umami for alle pengene og så skal det være rimelig simpelt for gæster på alle niveauer at gå til. Et par forslag til idéer til natmad, kunne være;

  • Sliders (mini-burgers), der rummer alle elementerne og oven i købet er en af de lidt nemmere også at præsentere i vegetariske udgaver. 
  • Tacos serveres nærmest døgnet rundt på gader og stræder i Mexico, hvilket i sagens natur også gør dem til herlig natte-spise til festen. 
  • Empanadas, som er Argentinske indbagte “minibrød” med forskellige fyld-variationer er en luksusudgave af et pølsehorn, bagt i stenovn så stemningen kommer helt i top i nattens mulm og mørke.

Hvornår skal natmad serveres?

Der er rigtigt mange holdninger til hvornår det rette tidspunkt for serveringen af natmaden er. Ligger det for tidligt, så er sulten oftest meget lille og omvendt, ligger det for sent, så kan natmaden være lidt af en fest-stopper, da det kan virke som den oplagte “pause” der bryder festen for meget op og hvor nogle af gæsterne måske forsvinder hjem. Det er det vi også kender som såkaldt skrub af mad. Vores erfaring er at natmaden serveres bedst et sted mellem kl 24-01. Det kan ses som værende til den tidlige side, men får man mad i gæsterne på det her tidspunkt, så er man sikker på at de fortsat har energi til dansegulvet og baren efterfølgende. Et andet tip er at holde natmaden relativt afgrænset, således at den er tilgængelig i et sted mellem 30-60 minutter. Det er bedre at alle spiser “samlet”, så gæsterne ikke spredes for meget fra hinanden.

Hvad er den perfekte natmad?

Den perfekte natmad skal være nem natmad, altså nem at gå til, dvs. at den skal serveres så den kan spises stående. Det er vigtigt at der er masser af umami og vores krop er allerede på det her tidspunkt i festen, helt klar på salt og greasy elementer. Det er selvfølgelig en fordel hvis natmaden i sin grundform, kan laves i vegetariske variationer også. Så sigt efter det lidt snaskede, drop for mange grønne elementer og vid at det ikke nødvendigvis handler om at spise sig mega mæt som gæst, vi skal jo stadig have folk i gang med festen igen, uden at de bliver helt tunge i kroppen af for mange pommes frites.

Vores bedste forslag til natmad

Som skrevet, er pølser jo en nærmest en uovervindelige klassiker når det kommer til natmad. Mange steder er det nærmest en forventning, som gæsterne jo selvfølgelig ser frem til. Så den klassiske natmad fra Rebel Food kommer fra Jakobsens Pita, når der serveres Wilddogs. Wilddog består af en pølse af jæger skudt Kronhjort, Elg, Vildsvin og Rådyr, serveret i et halvt pitabrød med chili, hvidløg, hakket rødløg og persilleolie. Det er en luksus hotdog med et twist og den måske bedste pølse i byen. I samme hjørne finder vi Snack & Blues, der med sliders i forskellige varianter, bestemt også kan fylde gæsterne med greasy umami. Prøv fx. En fried chicken slider i hjemmebagt briochebolle, dillpickles, aioli, brøndkarse, æblerøget cheddarost og friteret kylling og fried halloumi slider i hjemmebagt briochebolle, semi-dried tomater, aioli, brøndkarse, æblerøget cheddarost og friteret halloumi. 

Utraditionel natmad

Forventningens glæde er jo altid god og ikke mindst når den rent faktisk indfries, men det utraditionelle og anderledes måltid kan også vække begejstring. Så skal der serveres en lidt mere eksotisk gastronomisk natmad oplevelse, så kunne en Argentinsk Bif al Pan fra El-Jefe være et glimrende bud. Bif al Pan er en sandwich, med grillet argentinsk entrecôte, chimichurri, syltede rødløg, hjemmelavet mayonnaise og salat. Det er plaine simple, men virkelig smagfuldt. Det kunne også være causa fra Panca Peruvian, som er en kartoffelkage lavet på lime og gul chili, med plukket kyllingekød, sellericreme og avocado.

Hvor meget natmad pr. person?

Det er jo vigtigt at folk kan få stillet deres sult, men samtidigt vil vi ikke have at gæsten bliver overmæt. Spises der for meget mad, så falder energien efterfølgende også tager det ekstra lang tid før dansegulvet igen fyldes. Så det er helt fint at der ikke er en uudtømmelig buffet, men en lidt mere kurateret mængde pr. gæst. En god måde at håndhæve denne taktik er, ved at lade maden være tilgængelig i et relativt afgrænset tidsrum. Så 1-2 hotdogs eller 2-3 tacos i gennemsnit er ofte en rigtig fin mængde.

Bestil natmad

Når du bestiller natmad til bryllup, natmad til fest, natmad til konfirmation eller natmad til  julefrokost hos Rebel Food, så hjælper vi selvfølgelig med sparring omkring menu, mængde af mad og tiden for serveringen. Alle fester er jo forskellige og derfor tilpasser vi det til netop jeres. Ved at sende en forespørgsel til os, får du hurtigt et svar med eksempel på menu og pris, således at I kan forholde jer til jeres overordnede budget for festen mv. Vi er klar til at hjælpe om det så skal være klassisk natmad eller ideer til den lidt mere utraditionelle af slagsen. Vi serverer fra food trucks, madcykler, food trailers og kan også fint lave pop-up boder hvis pladsen er trang.

Lej en food truck til at servere natmad til jeres fest – tryk her