Har du brug for hjælp til at vælge det perfekte sted til dit event, så se her!

Vega

Vega er en af vores særligt udvalgte samarbejdspartnere og med deres centrale Københavnske placering, er Vega det optimale sted at holde dit event. De kan huse alt fra bryllupper og konferencer til store firmafester. Vega har med sine mange sale, i alle størrelser, plads til op til 2650 gæster på samme tid.

The Plant

The Plant er siden 2017 blevet transformeret fra gammel fabrik til et top moderne og råt event space. Her kan der være op til 1000 gæster. Den store hal er helt optimal til konferencer og firmafester, mens de mindre lokaler i tårnet er beregnet til  møder og private events af mindre størrelse.

Lokomotivværkstedet

Det er et gammelt lokomotivværksted som i dag sætter rammerne om alt fra konferencer, messer til firmafester. Med den flotte placering lige ved Dybbølsbro i Sydhavnen, så er lokomotivværkstedet det perfekte sted til dit event. Rebel Food ruller indenfor, så selv om vinteren kan der skabes sommerstemning.

Se case fra Vega her
Se case fra The Plant her
Book Lokomotivværkstedet her

Tap 1

Se case fra Tap1 her

FoodSpace

Leder du efter et venue med ægte, rå Københavnersjæl, så skal du kigge nærmere på FoodSpace i Kødbyen. Her er der plads til op til 200 gæster. FoodSpace er perfekt til bryllupper, mindre konferencer, receptioner eller firmamiddage.

Book FoodSpace her

Er du interesseret i at se nærmere på vores samlede team af rebeller og hvad vi kan tilbyde i 2024? Så klik her!

Katalog 2024

Hold en anderledes og utraditionel fest | De bedste anbefalinger

Hold festen et anderledes og utraditionelt sted

Passer den traditionelle og efterhånden rimelig standardiserede tallerkenserverede middag heller ikke lige ind i din fest? Eller syntes du at I har oplevet så rigeligt med meter-lange buffeter, så lej en food truck som catering for en anderledes fest- eller konference oplevelse. Vi her med de bedste anbefalinger til en anderledes fest – Hvor skal den holdes og hvad skal I spise? Du kan få glæde af at læse med her uanset om, du skal holde en lille privat og uformel barnedåb, anderledes konfirmation, utraditionelt bryllup, fødselsdag eller den helt store nytænkende firmafest eller konference. Mangler du idéer til din næste fest, så hold dig ikke tilbage med at tage for dig her fra!

Så hvad kan vi egentlig tilbyde? Vi kommer altid rullende med et stærkt og vel kurateret hold af food trucks til lige det sted, som du ønsker. Dette gør det nemmere for jer at vælge et lidt utraditionelt sted at holde jeres fest. Uanset om I vælger en gammel lade, derude hvor kragerne vender, eller vælger et smukt gods som baggrund til festen, så passer vores koncept ind. Er I et mindre hold af gæster så anbefaler vi, at I får én velvalgt food truck, som står for hele middagen. Fra hver truck er det muligt at få forret, hovedret og dessert, så I stadig er sikre på at blive mætte og at få både den salte og søde sult stillet. Er I mange gæster så sammensætter vi et hold af forskellige trucks til jer, så I kan smage på verden og gå på opdagelse i vores madunivers. Så uanset om I skal bruge én enkelt food truck eller en hel flok så hjælper vi jer med, at vælge det helt rigtige i forhold til truck og menu – det behøver nemlig ikke altid at være den fulde menu, det kan nemlig også være et væld af mindre retter som i vores tasting format. Læs mere om vores tasting koncept i vores katalog – Se her. Og det allerbedste ved konceptet er at der ikke er nogen opvask! Al mad bliver serveret i bionedbrydelig emballage og er derfor lige til at smide ud med god samvittighed. I skal dermed ikke koncentrere jer om noget andet, end at nyde maden og jeres gæsters selskab.

Den utraditionelle firmafest

Leder I efter et anderledes sted at holde en privat fest eller firmafest, så har vi tætte samarbejder med både The Plant og Vega, som begge ligger centralt i København. På begge venues kan vi sætte op udenfor med food trucks og mere utraditionelt kan vi sætte op indenfor med vores koncept Rebel Street – læs mere om dette HER. Hos The Plant behøver vi ikke at rykke ud af truckene, for der kan vi nemlig køre direkte ind i den store festsal, men hos Vega opstiller vi et helt indendørs street food marked som du kender dem fra gadebilledet. Der bliver sat borde og bænkesæt op og pyntetet med lyskæder, vimpler og grønt. Alt dette kan du nyde synet af mens duften af verdensmaden, spreder sig i de historiske lokaler.

Et anderledes bryllup

Ønsker I at holde et utraditionelt bryllup, så overrask jeres gæster med en helt ny løsning og et super godt alternativ til den måske ellers lidt lange traditionelle festmiddag. Med dette format har gæsterne mulighed for at mingle på tværs og ikke være stillesiddende ved et bord hele aftenen. Som ekstra bonus kan I også komme hurtigere i gang på dansegulvet og få slukket tørsten i Rebel Camping Bar. Læs mere om vores bar koncept her. Både The Plant og Vega er også super fede, anderledes steder at holde bryllup, konfirmation eller fødselsdag. Begge steder rummer nemlig mindre private rum, som er i samme stil som resten af huset ellers er bygget i. Råt, industrielt og moderne på The Plant og hos Vega et sandt funktionalistisk mesterværk fyldt med finurlige detaljer og træbeklædte vægge. Lad The Plant og Vega sætte rammerne om en utraditionel privat fest eller firmafest eller konference, hvor den fornøjelige stemning allerede starter så snart gæsterne møder op. Og når nu I er i gang, hvorfor så ikke lade street food eller festival være temaet på festen?

En anderledes fest med street food tema

Dette tema virker både om sommeren, hvor alle alligevel ønsker at bruge alle deres vågne timer udenfor og om vinteren, hvor det hjælper gæsterne med at drømme mod varmere og lysere tider. Er I mere til en uformel og helt igennem hyggelig havefest, så hold en utraditionel konfirmation med street food på egen grund – konfirmanderne er vilde med det og det glæder både unge og gamle at se en ny måde at få catering leveret hjemme på. Man kan nemt kreere markedsstemning både indendørs og udendørs. Skal I være i haven så kan det være en fin ide med et tipitelt at sidde i frem for de mere traditionelle hvide og aflange telte. I tipien kan man nemt skabe en hyggelig og varm stemning med en flot og festlig borddækning med vilde blomster og levende lys, lyskæder rundt om bjælkerne i loftet og dyreskind slænget over bænkene. Alt dette er med til at skabe en lun og tryg stemning, så det passer godt til forårs- og efterårs fester. Man kan endda toppe det af med et bål i haven. Skal I være indendøre på et større sted, så kan vi som sagt rykke indenfor sammen med jer så I, i vinterkulden ikke behøver bevæge jer ud i balkjoler og jakkesæt for at få mad. Om det så har været den perfekte fest bedømmes altid af gæsterne på, hvorvidt stemningen og ikke mindst maden var i top. Det solide hold af gæster står I selv for at sammensætte, så de sammen kan løfte stemningen helt i vejret. Vi sørger for at levere den gode mad og særlige oplevelse som tilføjer en wow effekt i gæsternes hukommelse. Vi håber at du kunne bruge disse tips og ideer til tankerne omkring fest og firmafest.

Efter vores mening udgør alle elementerne (mad, venue og gæster) i sammensætning den perfekte fest og, hvis du er enig så kontakt os for en løsning til netop din fest. Vi kan råde og vejlede jer gennem hele processen – bare tryk på knappen her under, så sidder vi klar i den anden ende med et skræddersyet tilbud.

Få en pris